Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo for dagplejere og børnehaver i Rebild Syd
Mobil menu

Hente og bringe

 

Ikon med en bil.  Når du henter og bringer dit barn

 

SÆRLIGT I FORHOLD TIL COVID-19: For at mindske risikoen for smittespredning skal både du og dit barn vaske hænder ved ankomst til børnehaven. Du skal bære mundbind eller visir når du kommer ind i børnehaven. Der må kun følge én person med barnet ind i børnehaven. Forældre eller pårørende må ikke krydse de røde markeringer på gulvene ved garderoberne. 

Husk altid at aflevere dit barn til en medarbejder, eller at have kontakt til en medarbejder i huset, når du afleverer dit barn. Ellers ved vi måske ikke, at vi har ansvaret for dit barn. Ved indgangen hænger en infoskærm med adgang til AULA, hvor du skal “trykke” dit barn ind.

I siger farvel på stuen, og de børn som har lyst, og selv kan finde ud af det, går hen og vinker farvel til dig i vinduet. Der er indimellem mange børn om morgenen, og vi har desværre ikke ressourcer til både at skabe ro på stuen og følge børnene ud at vinke.

Når du henter dit barn, skal I sige farvel til en medarbejder og du skal huske at “trykke” barnet ud på infoskærmen. Skal dit barn med en anden hjem, eller bliver barnet hentet af andre end dig, så skal du oprette en henteaftale i AULA. Det gælder også hvis dit barn afhentes til en fritidsaktivitet af frivillige fra en lokal forening.

Når du afleverer og henter dit barn, så gør det kort. Når I kommer om morgenen, ved dit barn godt at du skal gå. Dette lærer dit barn lynhurtigt. De fleste børn har svært ved at gå i gang med en aktivitet, fordi de ved at deres far eller mor skal gå. Når forældrene er gået, kan barnet fordybe sig. Børn kan godt blive kede af det, når forældrene går, men der er altid personale til at trøste. Af hensyn til personalets rygge bærer vi ikke almindeligvis på børnene. Afleveringen kan da være siddende eller ved siden af en voksen, hvis dette er nødvendigt. Hvis dit barn ikke græder og er klar til at sige farvel uden en voksen, så er det helt okay. I skal bare huske at få sagt godmorgen til en voksen. Husk at sige tydeligt farvel til dit barn inden du går.

Når du henter dit barn om eftermiddagen er det også en god idé at gøre det kort. Dit barn har på det tidspunkt haft nogle dejlige (og måske mange) timer i børnehaven, men har nu brug for at være sammen med sin familie. Når du kommer, så vær opmærksom på at dit barn kan have svært ved at skelne i forhold til hvilke regler der gælder når du kommer. Er det børnehavens regler eller er det mor og fars regler? Men det er selvfølgelig børnehavens. Vil dit barn ikke med hjem og opstår der en konflikt omkring det, så er det ofte udtryk for det modsatte: At barnet er helt fyldt op af dagen i børnehaven og i virkeligheden gerne vil hjem.

Husk at din barn skal rydde op efter sig, inden I forlader børnehaven.