Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo for dagplejere og børnehaver i Rebild Syd
Mobil menu

Garderoben

 

Ikon med et barn.  Dit barns garderobe

Dit barns garderobe er til overtøj, skiftetøj og indesko. Tøj og sko må gerne blive i børnehaven hele ugen, men når du henter dit barn om fredagen skal I tømme garderoben, så der kan blive gjort rent. Det er dig der sørger for at rydde op i garderoben hver dag, når du henter dit barn. Kig gerne tingene igennem inden I går hjem, så alt er klar til næste dag.

Sørg for at dit barns rum altid er fyldt op med følgende skiftetøj:

  • Tre par underbukser
  • To undertrøjer
  • To par bukser
  • Trøjer/bluser/T-shirts
  • Tre par strømper.

 

Skiftetøjet lægges i kassen øverst i garderoben. Nå børnene bliver våde, tisser i tøjet eller andet, lægger vi det brugte tøj i en plasticpose i garderoben, så du kan tage det med hjem, når du henter. Vi gør her opmærksom på, at vi i henhold til vejledninger fra Sundhedsstyrelsen  ikke må skylle tøj op med afføring i.

 

Børnene lærer meget i garderoben

Garderoben er stedet, hvor børn og personale hver dag befinder sig, når vi skal ud og lege/på tur – og når vi skal ind igen. Her er der rigtig meget læring at hente her for børnene. De øver, træner og kæmper en daglig kamp med at blive mere selvhjulpne, holde styr på egne sager og selv at kunne tage tøj af og på. Det er vigtigt dit barn bliver selvhjulpent, så dit barn kan bruge sit fokus og sin energi på at være til stede i samværet med de andre børn, tilegne sig ny viden og erfaringer.

Som forælder er der flere ting, du kan gøre når du afleverer og henter, for at understøtte dit barn i at blive selvhjulpen. Det er vores erfaring, at børn gerne vil inddrages i opgaver som fx at hjælpe med at hænge sit tøj op i garderoben selv tage overtøjet af og hjemmesko på osv. Men det kræver, at du som forælder udviser den fornødne interesse og tålmodighed.

 

Hvis noget bliver væk

Vi bestræber os på at lære børnene at have styr på egne ting og sager og at lægge dem på plads i egen garderobe efter brug. Det er en længere proces, som godt kan være udfordret i hverdagens mange andre opgaver. Hvis du mangler noget når du henter dit barn, så må I tage hinanden i hånden, og ud og lede sammen. Hvis du har sat navn i dit barns tøj og sko, så dukker det som regel op igen.